Rie Pels Historien om 40 års erfaringer Rie Pels tager kun imod efter aftale i Frederikssund - men ring allerede idag på tlf 5663 2271 eller mail info@riepels.dk Webdesign by NoShop.dk Allerede som meget ung pige skulle Rie ud og tjene, da hun var fra en familie med 6 børn og kun mor til at forsørge dem.  Da hendes mor var syerske var intet mere naturligt end at Rie også skulle i lærer som syerske og da der var en stilling åben hos Stampe Pels i København, så startede hun som maskine syerske i pelsbranchen. Hurtigt gik det op for værkføren at den unge pige havde nogle medfødte evner til at sy og da der var mangel på ordentlig arbejdskraft, så blev Rie tilbudt at gå over til at arbejde som de udlærte syerske - og da pengene var en del bedre, så fik Rie egentlig aldrig overstået sin læretid. Senere kom Rie over på et mindre værksted i Store Kongensgade hos Knud Rasmussen.  Knud Rasmussen var en af Danmarks dygtigste buntmagere, som arbejdede for alle de store pelsbutikker og pelsfirmaer i København. Bla. stod Knud Rasmussens team for udførelsen af flere af de royale pelse og flere år i træk blev årets pels også lavet her. Hos Knud Rasmussen var alle med i den store proces det er at skabe en rigtig pels og det var ikke som på mange andre buntmager værksteder, at det hele var delt op i faggrupper. Da Knud Rasmussen i slutningen af 1980 gik på pension, så besluttede Rie sig, på trods af krise i pelsbranchen, at starte op for sig selv og fik hurtigt succes, da hun med lave omkostninger og sin færdigheder kunne klarer alle de sværeste opgaver indenfor pels. Fra 1989 til 2011 har Rie haft sit lille buntmager værksted i Køge med mange tilfredse pels, men nu ligger Rie Pels i det dejlige Nordsjælland på toppen af Frederikssund, hvor Rie i dejlige hjemlige omgivelser hjælper folk med deres pelse. Har du derfor en opgave med en pels, så er du meget velkommen til at kontakte Rie på tlf 5663 2271, så i sammen kan aftale at se på opgaven - og hun er glad for at byde velkommen i en hyggelig atmosfære på toppen af Frederikssund. Rie Pels samarbejder også med følgende pels butikker og pels grossister:         *   Gert Bak, København *  Levinsky, København         *   Valby Pelshus, Valby *  Stampe Pels, København          *   Ib Simmelhack, København *  Kirsten Stampe, Århus          *   Esbjerg Skind & Pels, Esbjerg *  Stampe, Nykøbing Mors